No votes yet.
Please wait...

Doulatips

Har du hørt om at nogle familier beholder deres moderkage efter fødslen? Det kan lyde virkelig mærkeligt, men for mange familier, er der meget smukke tanker bag. Måske vidste du slet ikke, at der lå en god oplevelse til dig, i at være bevidst om hvad du ønsker der skal ske med dit barns moderkage.

Nogle familier vælger at give moderkagen tilbage til moder jord, ved at begrave den i haven med et træ ovenpå. Herved kan barnet og træet vokse sammen og man kan symbolsk skabe en forbindelse mellem barnet og hjemmet.

Andre familier vælger at få lavet moderkagen til kapsler man kan indtage efter fødslen. Der er modsigende evidens på området, så vær varsom med din beslutning, hvis du er interesseret i at lære mere om den mulighed.

Nogle familier vælger at lave et tryk af moderkagen på lærred, som kan blive til et smukt kunstværk. Livets træ, af navlesnoren og de største kar i moderkagen kan blive virkelig smukt.

Andre familier vælger en lotusfødsel, at lave moderkagesmoothies, eller mange andre ritualer med moderkagen. Moderkagen er vigtig for barnet og er du nysgerrig og vil gerne læse mere om moderkage-ritualer er nettet og biblioteket fuldt af inspiration. Her var blot et par idéer