No votes yet.
Please wait...

Herunder kommer 2. del af min egen fødselsberetning af vores andet barn.

En på siden af hovedet

Jeg lå stadig i badekarret, 7 cm åben og med kraftig pressetrang. Vi aftalte at hun skulle tage vandet. Hun fandt den store “hæklenål” frem og under en ve tog hun vandet. Der kom en klar skylle fostervand og hun fjernede nemt det sidste kant. Jeg protesterede højlydt og havde mest af alt lyst til at give hende en på siden af hovedet med en hånd eller en fod. Jeg skreg, tiggede og bad om at hun fik den hånd væk! Hun kaldte på mig og fortalte mig, at jeg var fuldt udvidet og gerne måtte presse med.

Dårlig hjertelyd

Wee lettelse! Jeg havde en enkelt presseve i vandet på ryggen, men jeg kan ikke presse når jeg ligger på ryggen, hvilket jeg heller ikke kunne med Gustav. JM målte hjertelyd, som pludselig var blevet meget dårlig (faldet til 60) og hun ville have mig op af badekarret med det samme. Jeg kunne godt selv høre at den var dårlig, så jeg sprang op af badekaret (hvor kom de bevægelser lige fra?!) og lagde mig over på chaisselongen. Jeg lagde mig på siden og pressede alt hvad jeg kunne. Han skulle ud, så vi kunne arbejde med ham. Jeg kunne mærke hvordan han gled ned igennem bækkenet, imens JM holdte ud i mellemkødet, avs.

Jeg var ikke bekymret på noget tidspunkt, fordi jeg vidste at jeg havde masser af energi til at presse ham ud. Og jeg vidste jeg kunne presse, når jeg lå på siden. Imens jeg var ved at presse, bad JM om at der blev ringet til FG. Jeg sagde til mor, at det skulle hun sørge for, og hun begyndte at løbe forvirret rundt i stuen efter en telefon. Vi nåede dog ikke længere.

Lillebror <3

Kl. 21.39 blev lillebror født på 2. presseve. Han var lidt slap. Jeg havde ønsket selv at tage imod barnet, men kunne ikke da han nærmest blev skudt ud. JM lagde ham op, så jeg kunne nå ham og så lagde jeg ham selv op på min mave. Jeg fik et klæde og tørrede ham selv af i ansigtet. Vi gnubbede ham godt og han forsøgte at trække vejret. Han blev gnubbet yderligere og begyndte derefter stille og roligt at trække vejret.

For at hjælpe hans vejrtrækning godt igang fik han konakion/K-vitamin. Apgar var 4/1(-2 resp, -2 tonus, -1 farve, -1 reflekser), 9/5 (-1 tonus) og 10/10.

Tommy klippede navlesnoren da den næsten var holdt op med at pulsere. Vi klippede den lidt før forventet, for at hjælpe lillemanden til at trække vejret bedre. JM fortalte at det simpelthen bare havde gået for hurtigt til ham lige pludseligt. Han skulle lige finde ud af hvor han var landet. Senere talte jeg med en mere erfaren JM (min var meget ung) og hun fortalte at min søns reaktion med puls-dyk var helt normalt når fødslen skrider så hurtigt frem. 3 cm udvidelse på 1 sekund var mere, end hvad lillebror var klar til.

Min livmoder trak sig godt sammen og det blødte næsten ikke, så JM spurgte om vi skulle udelade syntocinon. Det passede mig fint. Kl. 22.00 fødte jeg moderkagen som var hel og fin. Den vejede 480 g.

Stjernehimlen og ambulancen

Da jeg havde ligget lidt, skulle jeg undersøges for bristninger og desværre mistænkte JM delvis spinkterruptur, så derfor skulle jeg overflyttes til FG. Jeg undrede mig, fordi jeg sagtens kunne knibe og ikke følte der var noget som ikke var okay. Det var dog gået stærkt og jeg havde presset max igennem, så måske var der sket for stor skade.

Pludselig tissede lillemanden på min mave. Han blev lagt til brystet og suttede løs. Jeg kunne mærke efterveerne komme rullende og min mor hentede smertestillende tabletter.

Falck ankom som kørsel 2 (uden udrykning) kl. 22.40. Jeg blev lagt over på båren på siden med lillemanden ved brystet. Da vi blev kørt ud af terassedøren kiggede jeg op på himlen og så den smukkeste skyfrie stjernehimmel. Det var frostklart og koldt, men lillemanden og jeg lå trygge under tæpperne og puttede. Jeg følte mig bare SÅ heldig og lykkelig. Jeg havde fået min hjemmefødsel og en dejlig dreng.

Under køreturen fik JM og jeg snakket rigtig godt om hjemmefødslen. Tommy og min mor kørte i vores egen bil.

Fødselsdagsfest

Vi ankom på sygehuset kl. 22.45. Falckmændene kunne ikke huske koden til døren, så vi blev lige nødt til at vente lidt, før de fik døren til at åbne. Jeg blev kørt direkte op på fødegangen og kom over på en undersøgelsesbriks. Bagvagten kom hurtigt og tilså mig. Heldigvis var det kun en grad 2 bristning, så jeg var ikke i nærheden af en sprinkter ruptur. JM var så ked af, at vi ikke havde fået mig lagt op på spisebordet, så hun nemmere havde kunnet se, men jeg havde det fint og var glad for at det ikke var værre, end det var. Jeg fik lokalbedøvende og blev syet med 10 sting.

Kl. 00.30 spurgte jeg, om jeg ikke skulle gå ud og tisse inden vi skulle have fødselsdagsboller. Vi havde medbragt dem hjemmefra og nu glædede jeg mig til dem. Det var rigtig hyggeligt at sidde og få boller og snakke fødslen igennem og det var rigtig fint at min mor og Tommy fik en chance for at få stillet spørgsmål omkring fødslen, specielt pressefasen, hvor lillebror blev dårlig.

Da vi havde spist færdig, takkede JM af og senere kom en anden JM ind og lavede børneundersøgelse. Lillemanden vejede 3240 g. og målte 51 cm.

Hjemturen

Kl. 02.30 var vi færdige på sygehuset og kunne køre hjem. Da vi gik fra FG kunne jeg mærke overvejelserne omkring hjemmefødslen på egen krop. Det er virkelig umenneskeligt, efter min mening, at sende fødende hjem så hurtigt efter fødslen. Jeg var meget glad for at det var midt nat, så jeg ikke skulle konfronteres med en masse andre patienter mv. der er på sygehuset i dagtiden. Tommy gik i forvejen, varmede bilen op og kørte den op til hovedindgangen. Jeg listede ned sammen med min mor, og lillebror.

På vejen hjem sov jeg op af autostolen. Jeg var ret udmattet og min krop gjorde ondt. Det var utrolig skønt at komme hjem i vores egen seng med vores lille nye baby <3

Her stopper 2. og sidste del af min egen fødselsberetning af vores andet barn.