No votes yet.
Please wait...

Herunder kommer 2. del af min egen fødselsberetning af vores første barn. 

 

At få med jordemoderen at bestille

Kl. 17.15 ankommer vi til fødegangen og bliver vist ind i et undersøgelseslokale. Der kommer hurtigt en jordemoder og hilser på. Hun spørger til vandafgang og jeg fortæller at det stoppede, så jeg tror det kun var den yderste hinde. Hun lytter til mig have nogle veer og vil undersøge mig. Babys hjertelyd (hjl) er god.

Hun mærker indvendig og jeg fortæller at vi blev sendt hjem sidst. Jeg håber hun har gode nyheder til mig. Hun smiler og fortæller mig at jeg er 4 cm. åben. Der er en meget spændt hindeblære, dvs. vandet ikke er gået, men kan gøre det hvornår det skal være. Der er en lille blødning. Jeg er bare SÅ lettet over ikke at blive sendt hjem, hvilket jeg fortæller hende. Hun siger at hun aldrig ville have sendt mig hjem med de veer jeg havde, og hvis nogle ville, kunne de få med hende at bestille.

Hun tilbyder mig klyx, hvilket jeg takker ja til. Da det er overstået får jeg nogle ”lækre” mormortrusser på, et madrasbind og en stor herreskjorte. Maven ligner en spændt ølvom. Min mand begynder rigtigt at hygge sig. Han finder mad, juice, musik og diverse frem. Jeg sidder i en stol og har veer. Jeg begynder at fryse lidt, hvilket bestemt ikke hjælper på veernes smerte. Kl. 18.10 fyldes badekaret, så jeg kan komme over og slappe af. Jeg har gode veer med 3-4 minutters mellemrum. God hjl. Min puls og blodtryk er ligeledes fint.

Tiltrængt lindring

Kl. 18.30 slapper jeg godt af i badekaret. Veerne kommer nu med ca. 5 minutters mellemrum. kl. 19.00 føler jeg at veerne er taget lidt af i styrke. Vi aftaler at jeg skal op af badet kl. 20.00 og undersøges, for at se hvor langt vi er. Vi er enige om at hvis der ikke er sket synderlig fremgang, tager jordemoderen vandet.

Kl. bliver 20 og jeg ligger på fødelejet. Veerne er atter tiltagende og gør ret ondt. God hjl. Jeg bliver undersøgt og er nu 6 cm åben. 2 cm på lidt over 2 timer. Dette er vi tilfredse med, men hun fortæller at babys hoved roterer en smule under undersøgelsen. Den kan ikke helt finde ud af at komme ned. Vi aftaler at se tiden an til kl. 21.00 og hvis der ikke er sket yderligere, tager hun vandet.

Vandafgang

Kl. 21.00 er der tiltagende veer med ca. 4 minutters mellemrum. God hjl. Jeg bliver igen undersøgt og der er ikke sket synderligt meget den sidste time. Er lidt mere end 6 cm. åben, men baby ligger bedre ifht. bækkenindgangen. Vi snakker kort om smertelindring fordi jeg spørger om 1g. panodil. Hun siger at hun gerne vil bestille en epidural til mig. Jeg synes at badekarret har virket så godt, så det ønsker jeg at blive ved med.

Vi bliver enige om at hun skal tage vandet. Her er jeg faktisk lidt bange for hvad der venter mig. Vi snakker lidt om det og hun prikker hul. Der kommer en STOR skylle klart fostervand – jordemoder vurderer at der kommer ca. 1 liter. Jeg er våd næsten helt op i nakken, og synes følelsen er vildt underlig. Vi griner lidt af det og jeg synes det er mærkeligt at det er umuligt at kontrollere. Jordemoder måler igen på baby der har god hjl.

Inden jeg skal i badekarret igen, skal jeg lige ud og tisse. Griner hele vejen derud, da der fosser vand ned af mine ben. Får tisset af og går ind i karret. Det er skønt at mærke vandet igen efter at have ligget på fødelejet.

Begyndelsen på slutningen

Veerne tager nu kraftigt til i styrke. Jeg bruger al min energi på vejrtrækning, og det fungerer rimeligt. Det er dog begyndt at blive svært ikke at bruge lyd. Stadig god hjl. Kl. 21.40 har jeg hyppige og meget kraftige veer. Jeg bliver undersøgt i vandet under en ve (virkelig ubehageligt) og får at vide at jeg nu er 8 cm. åben.

Der er noget tegnblødning og slimproppen går (En kæmpe blodig klat). Jeg bliver i badekarret og får nu virkelig kraftige veer. Jeg kommer til at hyperventilere nogle gange og mine fingre summer – meget ubehageligt. Under en ve flytter jeg mig hurtigt og spontant fra ryggen og om på knæene. Jeg sidder og prøver at finde en stilling, der gør mindre ondt.

Find de lyd-isolerende materialer frem

Jeg kigger på jordemoderen og siger at jeg ikke kan klare 2 timer mere, hvis man kun åbner sig 1 cm. i timen. Hun fortæller mig at det ofte går noget hurtigere i slutningen af forløbet. Jeg har nu så ondt, at der er høj lyd på under veerne. De gør ondt og jeg råber av av av. Min mand forsøger at lindre smerterne ved at massere min lænd. Jeg klynger mig fast til min mands hænder, jordemoderen eller badekarrets kant og forsøger at mestre smerterne.

Jeg siger på et tidspunkt til jordemoderen, at hun skal sørge for at andre førstegangsfødende ikke kommer tæt på min stue, da jeg ikke vil skræmme dem. Hun griner og siger at det er helt okay at der er lyd på. Jeg tænker egentlig, at jeg synes det er pinligt. På den anden side, er det den eneste måde jeg kan få afløb for smerterne. Ingenting kan lindre, føler jeg.

Kl. 22 får jeg begyndende pressetrang. Men kan stadig godt mestre det. Hun mærker på mig og der er stadig en lille kant fortil. Der er god hjl. Jeg sidder på knæ i karret og gisper under veerne. kl. 22.20 får jeg tiltagende pressetrang. Kommer til at presse spontant under en presseve. Hun lytter på baby. Stadig god hjl. Hun mærker på mig og jeg er helt åben, og babys hoved ligger på bækkenbunden.

At finde de rigtige “pressefolder”

Jeg ønsker at blive i badekarret og prøve at føde der. Hun kalder en social- og sundhedsassistent til at hjælpe. Jeg forsøger at presse med nogle gange, men jeg har svært ved at finde en god teknik. Jeg føler ikke at jeg kommer nogle vejne. Vi bliver enige om at jeg skal op af karret.

Jeg lægger mig på fødelejet. God hjl. Jeg sidder i halvt siddende stilling og presser med et par gange. Jeg føler stadig ikke at det virker for mig. Jeg er nok også lidt bange for at presse. Hvad skal der ske? Revner jeg? Mange tanker melder sig.

Jordemoderen opfordrer mig nu til at komme om på siden. Her kan min mand hjælpe med at holde mit ben. Jeg holder også om benet med den ene hånd og har min mand i hånden i den anden. Jeg beder jordemoderen holde en varm klud på mit mellemkød for at forsøge at skåne det. Hun mener dog ikke det vil have nogen effekt, da jeg har ligget i det varme vand så længe. Hun laver dog alligevel en klud og skåner.

Den sorte manke

Nu presser jeg godt med. Jeg er dog stadig bange og føler det svier for neden. Nu fortæller jordemoderen at hun kan se en ordentlig sort manke af hår. Jeg synes det er vildt, at det er nu.

Lige inden hovedet skal til at presses ud, instruerer jordemoderen mig i, hvordan jeg skal presse efter hendes instruktioner (hårdt pres, let pres, gisp osv.). Det er jeg bare fuldstændig med på og efter grundig instruktion, føder jeg min babys hoved. Jordemoderen siger – kig ned – og vi kigger begge to. Jeg kan se hovedet, der er fuld af sort hår. Min mand har efterfølgende fortalt at det var syrealistisk for ham at se. Han kunne slet ikke forholde sig til det. Jeg vidste bare, at nu var det snart overstået. Da hun sagde at jeg bare skulle presse alt hvad jeg kunne, gav jeg den fuld skrue. Med det samme kom resten af kroppen ud.

Kærlighed ved første blik

Den lille baby blev med det samme lagt over til mig. Jeg så i farten at det var en lille dreng. Jeg var bare så lykkelig og det var så dejligt. Han blev født d. 22. maj 2009, kl. 23.01. Jordemoderen gjorde klar til at min mand kunne klippe navlesnoren. Han blev glad, men også overrasket over, hvor sej sådan en navlesnor er. Den tog flere klip med saksen.

Den lille dreng fik i apgar: 9/1 (pga. respiration), 10/5, 10/10.

Kl. 23.10 beder hun mig presse igen og moderkagen bliver født uden problemer. Da vi har fået taget billeder af baby, moderkage osv. skal jeg lige syes lidt. Er revnet lidt i mellemkødet, mest slimhinde men også en lille smule muskel. Jeg spørger hvor mange sting der bliver, men hun siger hun ikke vil tælle, da de ikke skal fjernes igen. Jeg tæller dog omkring 5-7 ud af øjenkrogen. Jeg tænker at hun tog en ekstra hist og her, for at gøre det pænere. Jeg er lidt hævet i mellemkødet og får et isbind på. Jeg frygter at det er ubehageligt. Det er det ikke. Det er virkelig rart at få understellet kølet lidt af efter sådan en omgang.

Jeg kigger på den lille fyr, der ligger på min mave med de mest fantastiske store øjne og rynket pande. 2992 g. og er 51 cm lækkerlas. Jeg er overrasket over den store kærlighed jeg allerede føler til ham. Alt jeg ønsker er at elske ham. En mor er født.

 

Dette var 2. og sidste del af min egen fødselsberetning ved fødslen af mit første barn Gustav.