No votes yet.
Please wait...

Herunder kommer 1. del af min egen fødselsberetning af vores trejde barn. 

Efter en hård graviditet, med operation i maven grundet en ikke-graviditetsrelateret sygdom, kunne fagpersonalet omkring mig ikke længere anbefale en hjemmefødsel. Min krop var presset. Jeg var i sorg over at vælge en hospitalsfødsel, for selv om jeg havde forståelse for vurderingen, ønskede jeg mig brændende endnu en hjemmefødsel. 

Min termin var fredag d. 8/8-14 og i ugen op til var jeg ved at blive godt klar til at føde. Der var en del plukveer, men ikke noget der blev til mere.

Terminsdagen kom og startede ud kl. 4.30 med plukveer der trak godt til. Jeg kunne sagtens genkende smerterne fra mine tidligere fødsler, og forventede at den lille dame ville ankomme på selve dagen. Jeg kunne ikke sove igen og var egentlig også ret sulten. Stod op og fik noget morgenmad sammen med min ældste søn Gustav, som var vågnet omkring kl. 6.30. Vi spiste og jeg vækkede derefter min mand Tommy og spurgte ham, hvad han ville sige til at blive far til en datter i dag. Det synes han lød spændende.

Jeg sendte en sms til min mor, som skulle være med til fødslen, om hun ikke synes det var en smuk dag at blive mormor til endnu et barnebarn. Hun ringede kort tid efter og ville høre, hvordan det gik. Jeg fortalte at der var gang i noget, men at der var langt imellem (10-15 minutter) og selv om de trak godt, var det kun begyndende veer. Hun ville komme når hun lige havde været en smut forbi sit arbejde for at se, hvad der ventede hende på mandag, når hun kom tilbage efter ferie.

Ikke gide vente mere

Jeg bad Tommy aflevere vores to store drenge, da jeg ikke havde overskud til at stå i børnehaven med de begyndende veer. Det gjorde han, hvorefter han kørte på arbejde. Vi aftalte at, hvis han ikke havde hørt noget, skulle han bare komme hjem kl. 14 og hjælpe med at hente børnene.

Min mor dukkede op og vi havde aftalt at tage dagen stille og roligt. Vi fik pudset vinduer og jeg begyndte at blive frustreret over at veerne ikke tog til. De trak godt, men var uregelmæssige og udviklede sig ikke.

Hen på formiddagen gad jeg ikke sidde hjemme og vente på det mere, så vi kørte de ca. 30 km der er til Holstebro og gik en tur i Toys’r’us og Bilka. Jeg måtte stoppe op nogle gange og trække vejret og lade maven spænde af, men det udviklede sig fortsat ikke. Vi kørte hjem igen og lagde os på sofaen for at få en middagslur. Vi fik begge sovet lidt og så kom Tommy hjem 14.30.

Som hesten for vognen

Nu var jeg ved at være godt irriteret over manglende udvikling, så vi valgte at tage vores trækvogn med og gik alle tre om for at hente drengene i børnehave og dagpleje. Det var en fin tur. Havde kun enkelte gange, hvor jeg måtte stoppe op og drengene synes det var fedt at køre i trækvognen.

Dagplejemoderen og børnehavepædagogen så undrende på mig da jeg kom, da det jo var far der havde afleveret til morgen, hvilket jeg selv har gjort i mange måneder. De sagde heldigvis ikke så meget. Vi kom hjem og nød eftermiddagen med drengene og omkring aftensmadstid vidste jeg, at der skulle ske noget. Hvis der ikke kom mere gang i det, så ville jeg snart være totalt udmattet, også fordi der var en nat foran os og jeg kunne ikke sove med de veer jeg havde. Derfor valgte jeg at ringe til mit jordemoderteam som jeg var tilknyttet (havde 3 konsultationsjordemødre og hvis muligt skulle jeg føde med en af dem, de skiftedes til at have vagt).

En halv bajer

Det var JM H. der tog telefonen og jeg vidste godt, at det var hende der havde vagten nu, da jeg havde set hende torsdag – dagen før min termin. Vi blev enige om at tage et tjek kl. 20.30 og se om der var sket noget og evt. lave en hindeløsning og sætte gang i det.

Tommy og jeg blev enige om at aflevere vores store drenge hos nogle venner som havde sagt ja til at passe dem, når jeg skulle føde. De var bare SÅ klar – både drengene og vennerne. De bor lige ved siden af jordemoderkonsultationen, så det var perfekt. Efter Disney Show kørte vi.

Tommy satte min mor og jeg af ved jordemoderen og kørte hjem til vores venner. Vi ventede lidt før hun kom. Vi sagde hej og gik ind og fik en snak om dagen og hvordan jeg havde det. Hun fortalte, at det godt kunne lyde som en typisk tredje gangs fødsel. Jeg var meget overrasket over, at man kunne have SÅ ondt som jeg havde – og at det stadig kunne være snydeveer. Hun tjekkede lillepigens hjertelyd og det lød fint. Så undersøgte hun mig indvendigt. Desværre havde det bare været snydeveer. Jeg havde stadig 2 cm livmoderhals og var lige to fingre åben. Livmoderhalsen var ikke særlig eftergivelig, så hun mente at det var for tidligt med hindeløsning. Det kunne bare fremkalde endnu flere snydeveer.

Anbefalingen blev i stedet at jeg tog hjem, drak en halv bajer, tog et varmt bad, lidt smertestillende og prøvede at få sovet.
Som sagt – så gjort og jeg faldt godt til ro på sofaen imens Tommy og mor så en film. På et tidspunkt var min mor gået i seng og mellem 2 og 3 om natten, gik vi også i seng.

 

Her stopper 1. del af min egen fødselsberetning af vores andet barn. 2. del udkommer i næste uge.