No votes yet.
Please wait...

Herunder kommer 2. del af min egen fødselsberetning af vores trejde barn. 

 

Op til “lidt hygge”

Jeg vågnede ved at jeg lå og knugede i dynen og var meget koncentreret om vejrtrækningen. Anede ikke hvad klokken var for min telefon lå i lader inde i stuen.

Veen gjorde ondt.

Jeg lå lidt og ventede, men det varede ikke længe før den næste kom rullende. Jeg satte mig op og gik ind i stuen for at hente min telefon. Gik på badeværelset for at tisse og så at der var tegnblødning.

Nu skete der altså noget.

Klokken var 04.26 da jeg tog tid på den næste ve. Den varede over et minut. Kun 4 minutter efter kom den næste, så igen og igen med 3-5 minutter imellem.

Jeg vækkede min mand, og spurgte om han ville med op lidt, eller om han havde brug for at sove. Han ville gerne sove. Jeg åbnede døren ind til det værelse hvor min mor sov. Jeg spurgte om hun ikke ville med ind i stuen og hygge lidt. Hun vågnede med det samme og var hurtigt ude af sengen. Vi gik ind i stuen og jeg tog tid på veerne som bed godt til og kom rullende i et godt tempo.

Det varede ikke mange veer før min mor sagde, “vi skal ikke hygge – vi skal afsted!”. Hun mente at vi hellere måtte vække Tommy, gøre klar og komme af sted på sygehuset. Jeg var enig. Tommy kom hurtigt ud af sengen og imens jeg fik ringet til jordemoderen, kom de sidste ting i taskerne og blev pakket i bilen.

Den dejligste morgen i hundrede år

Jordemoderen var overraskende frisk, når man tog i betragtning af klokken var 04.50. Hun var lige midt i en anden fødsel på sygehuset, så vi kunne bare komme. Hun sagde dog, at hun nok ikke var frisk til en lang dag, men det måtte vi tage som det kom.

Da bilen trillede ud af indkørslen var klokken 04.58. Det var en meget smuk morgen, solen var så småt på vej op og da vi kørte ud over dæmningen ved Skive fjord fik vi taget et par billeder, for det var en smuk dag at blive født på. Der var stort set ingen biler på vejen og turen gik godt. Der var få minutter imellem veerne og min mor fortalte senere, at hun var lidt bekymret for om vi ville nå på fødegangen. Personligt følte jeg, at der var et stykke vej endnu, før der ville komme baby.

Vi kom frem og imens jeg tog et par veer i bilen, hentede Tommy en kørestol i forhallen. Set i bakspejlet skulle vi havde gjort det ved den første fødsel også, det gjorde turen fra bil til fødegangen meget mere behagelig, end den er på gå-ben.

Nu skulle der ske noget

Vi ankom til fødegangen og blev vist ind i et undersøgelsesrum af en fremmed JM. Hun fortalte at vores JM lige havde noget hun skulle have afsluttet, så hun ville komme om 10-15 minutter. Jeg sad i kørestolen og havde veer. Tankerne om smertestillende begyndte at komme og selv om jeg tidligere kun har været i badekar som smertestillende, var en epidural begyndt at virke tiltalende. Efter et par veer mere, bad jeg Tommy om at ringe i snoren.

En jordemoder kom ind og jeg sagde at nu skulle der snart ske noget, for jeg var begyndt at tænke på en epidural… Hun hentede vores JM som kom og hilste pænt på. Jeg sagde til hende, at hun ikke ville komme til at sende mig hjem denne gang og hun kunne høre på mine veer, at vi lige så godt kunne køre på en fødestue.

Vi kom ind og JM begyndte at fylde badekarret med det samme. Jeg kom op på fødebriksen og hun tjekkede babys hjertelyd som var fin og derefter undersøgte hun mig indvendigt. Livmoderhalsen var udslettet og jeg var 5 cm. åben. Lettelsen lyste ud af mit ansigt, at jeg var så langt så hurtigt.

Hylperventilering

Klokken var nu ca. 06.20. Jeg tog et klyx og da det var overstået sad jeg lidt med bruseren, indtil badekarret var klar. Jeg synes vejen fra bruser til kar virkede helt uoverskuelig, men da det var klar kom jeg derind. Jeg fik mig placeret i vandet og veerne rullede videre. Jeg havde Tommy i den ene hånd og efter kort tid kaldte jeg min mor hen til den anden. Jeg knugede deres hænder når veerne kom og brugte rigtig mange kræfter på at kontrollere min vejrtrækning. Jeg havde tidligere haft problemer med summen i hænder og fødder under mine fødsler, hvilket kunne være pga. hyperventilering.

På trods af, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at styre det, kunne jeg stort set ikke mærke mine hænder og fødder pga. summen. Under hver ve kom JM hen og guidede min vejrtrækning og efter kort tid også til at slappe af imellem veerne. Jeg havde lige nået at tænke at veerne ville komme til at gøre mere ondt end de gjorde på det tidspunkt, men så var næste ve ledsaget af begyndende pressetrang.

Imens JM gjorde klar til at undersøge mig, mærkede jeg selv efter og ca. 3 cm inde kunne jeg mærke lillepigens hoved og ca. 1½ cm fold. JM undersøgte mig og bekræftede at jeg var 8,5 cm åben og så vidt hun kunne mærke var vandet allerede gået, uden jeg havde opdaget det.

Lillesøster <3

Under de næste par veer tog pressetrangen til og pludselig pressede jeg helt aktivt med. Jeg kunne (igen) slet ikke presse godt på ryggen så jeg rullede hurtigt om på siden nede i badekarret og pressede hovedet ud. Babyen havde navlesnoren om nakken og den fik JM fri. Hun spurgte om der var mere ve tilbage, men jeg var fuldstændig stille (modsat under presseveen ;)) og koncentrerede mig om at mærke efter, hvornår næste presseve kom. Min mor spurgte om jeg ville mærke lillepigens hoved, men jeg havde ikke overskud til det. Det varede ikke længe før veen kom, jeg pressede til og da kroppen svuppede ud, skubbede JM babyen om mellem mine ben imens jeg lagde mig om på ryggen.

Jeg tog imod den lille baby og JM guidede mig til at tage hende lige så stille op af vandet. Hun var så fin og havde mørkt hår. Jeg tog hende op til mig og JM kom med en stofble, som hun gnubbede hende lidt med. Det tog et lille minut og så opdagede hun at hun var blevet født. Hun skreg lidt. Jeg var helt vildt rørt over at det endelig var lykkedes at få min vandfødsel, at min dejlige datter var kommet helt og fin igennem en meget hård graviditet- Hun var kommet godt ud, hun så sund og rask ud og fødslen var endelig overstået.

Min lille datter kiggede stille på os med store øjne. Da navlesnoren var stoppet med at pulsere spurgte JM hvem der skulle klippe navlesnoren, og jeg sagde at det skulle min mor. Det var min overraskelse til hende og jeg takkede hende mange gange, fordi hun altid er der for os, når vi har brug for hende og også i hverdagen. Mor kneb en tåre og klippede stolt navlesnoren.

Tommy smed blusen og jeg rakte ham vores lille datter. Jeg fik noget assistance og kom over på fødebriksen. Assistenten der havde hjulpet ved fødslen, kom hen og præsenterede sig – det nåede vi ikke inden – jeg var faktisk ikke engang blevet indlagt endnu. Lillepigen kom over på min mave og lå der imens moderkagen kom ud og jeg blev syet lidt. Hun fik K-vitamin og pga. blødning fra livmoderen fik jeg syntocin.

Der blev fred på stuen og vi nød den lille pige som jeg fik lagt til brystet. Hun suttede som en drøm.

Efter nogle timer fik vi hende vejet og målt til 2870 g. og 51 cm. Hun blev født kl. 07.37. Det var virkelig en drømmefødsel og en rigtig god oplevelse for os alle.

Her stopper 2. og sidste del af min egen fødselsberetning af vores tredje barn.